Vilkår og betingelser
1. Generelt
Disse vilkår gælder for køb af træningsforløb, enetimer og workshops hos Shaping Happy Pups, CVR 40862625, Bjerresletten 7, 3250 Gilleleje, kontakt@shapinghappypups.dk.
Aftale henviser til Shaping Happy Pups ydelser og kundens accept af de følgende vilkår og betingelser. Opgaven eller opgaverne omfatter enetimer, online konsultation, pop ups, hvalpebesøg og adfærdsrådgivningsforløb. Det kan også inkludere andre ydelser, herunder administrative opgaver.
Shaping Happy Pups henviser til trænerne Josefine Vissing og/eller Camusa Hatt
Kunden henviser til den person, der har anmodet om ydelsen.
Ved tilmelding accepterer kunden nedenstående betingelser.
2. Priser og betaling
Alle priser er i danske kroner og inkl. moms.
Kunden accepterer at betale træneren det aftalte honorar inden for syv dage efter fakturaens fremsendelse efter hver session.
Kørsel og afstand
Kørsel inden for en radius af 15 km fra Shaping Happy Pups adresse, Bjerresletten 7, 3250 Gilleleje, er inkluderet i prisen.
Ved kørsel til adresser beliggende mere end 15 km fra Shaping Happy Pups beregnes der et tillæg på 3,81 kr. pr. kilometer (tur/retur), beregnet ud fra den hurtigste rute ifølge Google Maps.
Taksten dækker transport, brændstof og tid i forbindelse med kørsel til og fra kunden.
3. Aflysning og ændringer
Kunden har ret til at aflyse den aftalte session frem til 24 timer før påbegyndelsen. Ved aflysning senere end 24 timer eller ved fravær af deltagelse, betales 100% af ydelsen.
Shaping Happy Pups forbeholder sig ret til at aflyse eller flytte sessioner ved sygdom, for få tilmeldinger eller dårligt vejr. Ved aflysning tilbydes nyt tidspunkt.
4. Hundens helbred
Kunden garanterer, at hunden er fysisk rask, i god helbredstilstand og fri for lopper, parasitter og smitsomme sygdomme. Kunden har en aktiv forsikring, der dækker hundens medicinske udgifter.
5. Hundetræning
Træneren forpligter sig til at tilbyde private lektioner til kunden med det formål at lære kunden at træne og arbejde med sin hund. Træneren vil gøre en rimelig indsats for at hjælpe kunden med at opnå mål indenfor træning og adfærdsændring, men kan ikke garantere for hundens efterfølgende præstation eller adfærd. Kunden er indforstået med at følge trænerens instruktioner som beskrevet.
6. Brug af træningsredskaber
Hos Shaping Happy Pups anvender vi forskellige træningsredskaber, når det vurderes nødvendigt for effektiv træning. Hvis du er utryg ved brugen af disse redskaber, er det muligt, at vi vurderer, at vores ydelser ikke passer til dine behov.
7. Kundenøgler - Besiddelse og ansvar
Formål
Eventuelle nøgler modtaget fra kunden anvendes udelukkende for at få adgang til kundens ejendom i forbindelse med levering af de aftalte ydelser.
Opbevaring og sikkerhed
Nøgler opbevares forsvarligt, når de ikke er i brug, og kun autoriserede medarbejdere hos Shaping Happy Pups har adgang til dem. Vi håndterer alle nøgler med omtanke og respekt for kundens ejendom.
Kopiering og videregivelse
Nøgler kopieres, ændres eller videregives aldrig til tredjepart uden kundens udtrykkelige skriftlige samtykke.
Tab eller skade
Hvis en nøgle mistes eller beskadiges, informeres kunden omgående. Shaping Happy Pups vil i så fald samarbejde med kunden for at finde en passende løsning. Virksomheden kan dog ikke holdes ansvarlig for forhold uden for rimelig kontrol.
Returnering
Alle nøgler tilbageleveres til kunden eller en aftalt repræsentant ved afslutningen af samarbejdet eller efter kundens anmodning.
Accept
Ved at udlevere nøgler til Shaping Happy Pups bekræfter kunden at være indforstået med ovenstående retningslinjer.
8. Billeder/videoer og brug af disse
Kunden giver Shaping Happy Pups ret til at tage billeder og videoer af kundens hund i forbindelse med træning og arrangementer. Shaping Happy Pups må anvende dette materiale i trykt og digital form, herunder på sociale medier, hjemmeside, nyhedsbreve og andet markedsføringsmateriale.
Billederne/videoerne kan bruges med eller uden angivelse af kundens navn og udelukkende til lovlige formål, såsom reklame, illustration eller formidling af virksomhedens aktiviteter.
9. Ansvarsfraskrivelse og skadesløsholdelse
Træning foregår på eget ansvar. Du er som hundeejer altid ansvarlig for din hund i henhold til hundeloven. Shaping Happy Pups kan ikke gøres ansvarlig for skader på personer, hunde eller ejendele under træning. Derudover accepterer du som hundeejer, at træning foregår i miljøer, hvor visse risici kan være til stede, herunder andre dyr og ejere, træningsudstyr, trafik, vand og andre naturlige fare.
10. Refusion
Der ydes ingen refusion for afholdte ydelser hos Shaping Happy Pups.
Pakker og forudbetaling
Ved køb af pakketilbud (flere sessioner til samlet rabatpris) betales det fulde beløb forud. Købet er bindende og kan ikke refunderes, hverken helt eller delvist, når betalingen er gennemført.
Pakketilbud tilbydes som en samlet ydelse med mængderabat og forudsætter et kontinuerligt samarbejde. Det er kundens ansvar at benytte de inkluderede sessioner inden for en eventuelt aftalt periode.
Da træningsforløb tilpasses individuelt og kræver aktiv deltagelse og opfølgning fra ejers side, kan Shaping Happy Pups ikke garantere bestemte resultater. Manglende oplevet fremgang berettiger ikke til refusion.
Ved køb accepterer kunden, at forløbet påbegyndes efter aftale, og at fortrydelsesretten bortfalder ved opstart af første session.
11. Pasning af hund
Hundens helbred, vaccinationer og neutralisering
Alle hunde, der passes hos Shaping Happy Pups, skal være sunde og raske samt opdaterede på relevante vaccinationer. Dokumentation for vaccinationer skal kunne fremvises inden pasningsperiodens start.
Ejer er ansvarlig for at informere om eventuelle sygdomme, skader, allergier eller særlige behov, herunder behov for medicin. Eventuel medicin gives efter ejers anvisning. Shaping Happy Pups kan dog ikke holdes ansvarlig for komplikationer relateret til allerede eksisterende sygdomme.
Ejer skal oplyse, hvis hunden er i løbetid eller ikke er neutraliseret, så Shaping Happy Pups kan vurdere, om pasningen er hensigtsmæssig.
Akut dyrlægebehandling
Ved sygdom eller akut skade vil Shaping Happy Pups altid forsøge at kontakte hundens ejer hurtigst muligt. Hvis ejer ikke kan kontaktes, giver ejer samtykke til, at Shaping Happy Pups kan søge nødvendig dyrlægebehandling på hundens vegne.
Alle udgifter i forbindelse med dyrlægebehandling afholdes af hundens ejer.
Adfærd og social omgang
Shaping Happy Pups forbeholder sig retten til at afvise eller afbryde pasning af hunde, der udviser aggressiv eller uhensigtsmæssig adfærd over for mennesker, andre hunde eller omgivelser.
Ejeren er forpligtet til at oplyse om kendte adfærdsudfordringer inden pasningsperioden.
Foder og personlige ejendele
Ejer skal medbringe tilstrækkeligt foder til hele pasningsperioden. Hvis det vurderes, at der ikke er medbragt nok foder, forbeholder Shaping Happy Pups sig retten til at supplere med eget foder, og udgiften vil blive faktureret til ejer.
Ejer opfordres til at medbringe hundens egne ting såsom seng, tæpper, legetøj og godbidder for at skabe tryghed under opholdet.
Shaping Happy Pups kan ikke holdes ansvarlig for tab eller skader på medbragte ejendele.
Aflevering og afhentning
Tidspunkt for aflevering og afhentning aftales individuelt mellem hundens ejer og Shaping Happy Pups inden pasningsperiodens start.
Kommunikation
Ejer er ansvarlig for at oplyse korrekte kontaktoplysninger og sikre, at Shaping Happy Pups kan komme i kontakt med dem under pasningsperioden ved behov.
Shaping Happy Pups vil kontakte ejer ved væsentlige opdateringer eller bekymringer omkring hundens trivsel.
Billeder og sociale medier
Shaping Happy Pups kan tage billeder og videoer af hunde under deres ophold til brug på sociale medier, hjemmeside eller andet markedsføringsmateriale, medmindre ejer på forhånd har oplyst, at dette ikke ønskes.
Accept af vilkår
Ved booking af pasning hos Shaping Happy Pups accepterer ejer ovenstående vilkår og betingelser.
Shaping Happy Pups forbeholder sig retten til løbende at opdatere vilkårene.